Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner | Page 3

se dig om,
ikke saa gerne i Naboens Have, men ude i det fri, se hvordan et lille
Vandhul i en Eng er formet, eller hvordan de bevoksede Bredder af en
Bæk ser ud, og form saa Haven over en eller anden Idé. Det gælder blot
om at holde sig Opgaven klar; denne er ikke at efterligne Naturen,
men--i vort Tilfælde--at skaffe naturlignende Voksepladser til Planterne,
for at disse kan trives og faa Lejlighed til at udfolde deres
Vækstejendommeligheder.
Læseren vil maaske bebrejde Forf., at han i en Artikel med Overskrift:
Vand- og Stenhøjsplanternes Anvendelse kun giver det Raad at danne
Haven og beplante den efter Naturens Forbillede, og ellers overlader
den skuffede Haveamatør til sit eget Studium af Naturen, kun udrustet
med de negative Oplysninger, at Opgaven er vanskelig, og at der ikke
kan gives almindelige Regler for dens Løsning.
[Illustration: Fig. 9. Beplantet Kampestensdige, ca. l Meter højt.
(Brostrøms Planteskole, Viborg)]
Til Imødegaaelse af en saadan Bebrejdelse skal nedenfor anføres et Par
"lette Eksempler" paa Udformning af et Vand- og Moseplanteparti og
paa en Anvendelse af Stenhøjsplanter, et Par Eksempler, der selv om de
naturligvis ikke direkte bør overføres til andre Forhold end de,
hvorunder de er skabte, dog maaske kan hjælpe en og anden Haveven

lidt paa Gled.
Ved samme Lejlighed kan der maaske slaas til Lyd for en af Forf.s
Yndlingstanker, nemlig Anvendelsen af "Kulturlandskabet" som Motiv,
som Forbillede for Udformningen af visse Dele af Haven.
[Illustration: Fig. 10. Dige af Smaa Sten i en Have ved Kbhn. Et Aar
efter Tilplantningen.]
Enhver landskabelig Beplantningsplan har sit Forbillede, og gennem
mange Aar har det udelukkende været den rene, vanskeligt
efterlignelige Natur, der har ydet saadanne. Man har her overset det,
man kunde kalde "Kulturlandskabet" og væsentligt kun beskæftiget sig
med den "rigtige" Naturs Skønhed, som man efterlignede i haabløs Iver.
Vor Generation ser anderledes derpaa; den søger at bevare
Kristianshavns Vold og kan ikke rigtig forstaa, at vore Fædre byttede
Voldenes og Voldgravenes pragtfulde Kulturlandskab med
Ørstedsparkens Efterligning af "rigtig" Natur; og den kommende
Generation vil rimeligvis bebrejde os, at Fælledernes allekransede,
solfyldte Græssletter blev skaarrt op til brede Vejkurver og Smaakrat
for at danne et "Landskab". I 1700 Tallet saa man netop en stor Værdi i
Sporet af Kultur midt i Naturen, ogsaa i den imiterede. Gravskrifterne,
Eremithytterne, Ruinerne, Schæferierne o.s.v. var skabt af denne
Følelse. Og man havde ganske Ret. Sporet af Menneskets Haand giver
kun Naturen endnu en Charme. Og det er kun rimeligt at benytte den i
landskabelige Havepartier. Enhver kan se, at Vadestenene paa Fig. 5 og
Trædestenene Fig. 6 netop forøger Værdien af de ellers rent
landskabelige Anlæg betydeligt. Det samme kan en Planke over en
Bæk, eller en Stente i et Hegn gøre. Man kan imidlertid gaa et Skridt
videre og under visse Forhold bruge selve Menneskeværket som Motiv
for Havens Udformning d.v.s. man kan f. Eks. under tilstrækkelig store
Forhold--skabe Voldgraven og Kanalen for at give Plads til deres
særlige Vegetation; eller man kan efterligne og idealisere den vilde
uklippede Hæk, saaledes som den hegner de fynske Biveje og deri faa
plantet en Del af vore nye smukke Buske, som det ellers er besværligt
at finde fornuftig Plads til i architektoniske saavel som i landskabelige
Havepartier. Man kan--for at naa tilbage til vort Emne--til Vand- og

Sumpplanterne bruge Engrenden eller Grøften og til Stenhøjsplanterne
det gamle danske Stendige som Beplantningsmotiv.
[Illustration: Fig. 11. Snit af et Dige som det paa Fig. 9 og 10 viste paa
flad Grund og ved terrasseret Grund.]
Den Grøft, som Fig. 7 og 8 viser, er ca. 4 m bred foroven og er støbt i
let armeret Beton. Den er egentlig kun et langagtigt Bassin med
stillestaaende Vand, og naar der i Enderne er indstøbt et 18 Tommers
Drænrør, er det kun en Variation af det gamle landskabsgartneriske
Kneb, der skjulte Havegangens eller Søens Afslutning; der skal altid
være lidt tilovers til Fantasien. Disse mørke, kølige Huller har forøvrigt
vist sig at være yndede Opholdssteder for Guldfiskene. Skønt Forf. ikke
har særligt Kendskab til disse, skal dog her til Fordel for dem, der har
endnu mindre, meddeles, at Fiskene ikke maa sættes ud, før Vandet
gennem længere Henstaaen er blevet helt blødt. Frisk Kommunevand er
ligefrem Gift for dem. Hvis man ikke kan overvintre disse Fiski et
koldt Drivhus, kan de til Nød overvintre i en Kælder; men de har dog
sikkert bedst i at blive ude; men i saa Fald maa man naturligvis paase,
at Vandet ikke bundfryser. Dette forhindrer man bedst ved, naar det er
frosset en god Tomme, da at dække Isen med Løv eller Tang og
maaske yderligere ved at tømme noget Vand af, saaledes at der dannes
et isolerende Luftlag mellem Isen og Vandet. En Vaage maa naturligvis
daglig befries for Is.
[Illustration: Fig. 12. Højt Stendige af smaa Kampesten.]