Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner | Page 4

Vandplanterne plantes, som Tegningen viser, mellem Cementmuren og
Bræddevæggen, og enkelte plantes i Kasser nede i Vandet. Det gælder
om at have Plantepladser med forskellig Vandstand efter de enkelte
Arters Krav. Mosebedene, som man ellers ofte danner saaledes, at de
kan oversvømmes med Vand fra el tilstødende Bassin, faar her ved
denne Grøft deres Fugtighed fra neden gennem de løse Mursten.
Moseplanterne kommer derved til at staa med Tæerne i Vand, hvad der
passer dem bedst. Ved samme Anordning opnaas ogsaa Plantepladser
af lidt forskellig Karakter. Mursten, Brædder og Beton dækkes let af
Vegetationen. Det samme gælder de Bræddestumper og Sten, som man
maa anbringe for i Begyndelsen at holde paa den stærkt skraanende

Jord; senere væver Rødderne et Net, der snart skal holde den fra at
skride. Væksten hos Vand- og Moseplanter er i det Hele overordentlig
hurtig; den afbildede Grøft blev saaledes plantet sidst i Maj, og Billedet
er taget i August samme Aar. Med Hensyn til Udførelsen skal man
være forsigtig med at stole paa Tætheden af andet end god Beton med
ordentligt Pudslag i selve Vandbeholderen; Mosebedenes Vægge kan
derimod nok være af ringere Beton uden Puds, idet Tætheden her jo
ikke er saa nødvendig, end ikke altid ønskelig. Der maa forudses
Overløb, idet en Regnperiode paa Grund af Grøftens Form ellers lader
Vandet stige for meget. Vandtilførslen maa være bekvem, da ikke alene
Vandfladen fordamper meget Vand, men ogsaa de store graadige
Planter paa Grøftens Sider tærer utroligt af Vandbeholdningen. Bunden
kan naturligvis dannes af Brolægning, der løbes ud med tynd Cement,
men er da udsat for at knække. De meget anbefalede Arrangementer
med æltet Ler er set mislykkede til den Grad og saa ofte, at man til et
mindre Anlæg ligefrem maa fraraade dem.
[Illustration: Fig. 13. Beplantet Kalkstensmur ved Knuthenborg.]
* * * * *
[Illustration: Fig. 14. Detail af Muren Fig. 13. andet Aar efter
Tilplantningen.]
For et Par Aar siden gjorde Forf. i Bogen "Stauder" opmærksom paa
Stendiget som Stenhøj. Naar undtages Bornholm findes der jo i
Virkeligheden ikke andre naturlige danske Forbilleder for Vokseplads
til Stenhøjsplanter, og der findes da heller ikke væsentlig andre Sten
end de runde Kampesten, hvoraf ingen Stenhave let lader sig danne.
Den klippeagtige, lagvise, i Reglen skraatstillede, geologiske Ordning
af Stenene, der med sine stadig genopdukkende, ensartede Skraalinier
bringer Sammenhæng mellem Stenene og lidt Ro i det Hele, kan jo
ikke efterlignes med vore runde Kampesten. I Stedet for--svarende til
Vandet--at være den ensartede Baggrund, der overalt føles igennem, det
beroligende Bindeled mellem Blomsternes brogede, mangeformede
Mylder, saa virker vore Kampesten netop spredende ved deres
Uensartethed i Farve og Form og Mangel paa Sammenhæng. Der skal i
hvert Fald en svær Øvelse til at faa andet end Uro ud deraf. Vor

Skønhedssans er jo ikke saa udviklet som Japanernes, der i de enkelte
Stenes Variationer i Farve og Form ser lige saa meget, som vi i de
enkelte Planters tilsvarende Variationer.
[Illustration: Fig. 15. Beplantet lav Murstensrmur.]
Derfor anbefales Kampestensdiget til Amatørens Forsøg. Det smukke
Billede Fig. 9 viser et Dige i Udkanten af en Lund. Det blev bygget i
1910. Planterne blev plantet samtidig, hvad der er nødvendigt, naar det
drejer sig om saa store Sten. Fig. 10 viser, hvorledes man kan hjælpe
sig med ret smaa Sten. Det vedføjede Snit viser, hvorledes Stenene
sættes; det er ganske lige til. For at Regnvandet ikke skal løbe af, men
snarere fanges ind i Jordkærnen, sættes Stenene lidt paa skraa, og
saaledcs at Fugerne fanger Vandet. Stenene skal dels af Hensyn til
Udseendet og dels for at opnaa større Modstandsdygtighed overfor
Frostangreb helst ligge ned, og enkelte bør stikkes dybt ind i
Jordkærnen, hvad der ogsaa vanskeliggør Frosten at løsne
Stensætningen. Muldjorden bør stampes meget tæt, og ved Plantningen
maa Planterne stikkes langt ind; de skal nok finde ud, naar de blot
skimter Lyset.
[Illustration: Fig. 16. Beplantet høj Murstensmur.]
Billederne Fig. 13 og 14 viser en beplantet Mur i Knuthenborg Park og
Fig. 15 og 16 viser Beplantningen af Murstensmure (uden Mørtel). I
Princippet er det naturligvis det samme som Diget; kun at man skal
sikre sig end mere mod Frosten.
[Illustration: Fig. 17. Vandplanter dyrkede i en Balje i en Have i
Brønshøj.]
De allerbedste Plantemure dannes af flade Klippesten, der f. Eks. i
Sverrig kan anvendes uden alt for store Omkostninger; men det har jo
mindre Interesse for en dansk Amatør.
Man maa nu ikke tro, at Dyrkningen af Vand-og Stenhøjsplanter kun er
for Velhavere. I Virkeligheden gør den ringe Plads, som disse Planter
kan nøjes med, dem netop til den lille Haves Planter. Et lille Stykke

Mur er der Plads til i enhver Have, og lidt Vand kan i Reglen ogsaa
skaffes med lidt Opfindsomhed. Det mest beundringsværdige, Forf. har
set i den Retning, er den lille Have i Brønshøj, hvor de to Billeder Fig.