Vildanden | Page 2

til tjeneren). Pettersen, vil De la' kaffeen servere inde i musiksalen.
PETTERSEN. Ja vel, fru S?rby. (hun og de to herrer g?r ind i stuen og derfra ud til h?jre. Pettersen og lejetjener Jensen g?r ud samme vej.)
EN BLEGFED HERRE (til en tyndh?ret). Puh,--den dinér--det var et dr?jt stykke arbejde!
DEN TYNDH?REDE. ? med en smule god vilje kan en udrette ganske utroligt i tre timer.
DEN FEDE HERRE. Ja, men bagefter, bagefter, min k?re kammerherre!
EN TREDJE HERRE. Jeg h?rer, mokkaen og maraschinoen skal kredentses i musiksalen.
DEN FEDE HERRE. Bravo! S? kanske fru S?rby spiller os et stykke.
DEN TYNDH?REDE (d?mpet). Bare ikke fru S?rby snart bl?ser os et stykke, du.
DEN FEDE HERRE. ? nej s?m?nd; Berta sl?r ikke h?nden af sine gamle venner.
(de ler og g?r ind i stuen.)
GROSSERER WERLE (d?mpet og forstemt). Jeg tror ikke nogen la' m?rke til det, Gregers.
GREGERS (ser p? ham). Hvilket?
WERLE. La' ikke du heller m?rke til det?
GREGERS. Hvad skulde jeg l?gge m?rke til?
WERLE. Vi var tretten til bords.
GREGERS. S?? Var vi tretten?
WERLE (med et blik mod Hjalmar Ekdal). Vi er ellers altid vant til at v?re tolv. (til de ?vrige.) V?r s? artig, mine herrer! (han og de tilbageblevne, undtagen Hjalmar og Gregers, g?r ud i baggrunden til h?jre.)
HJALMAR (som har h?rt samtalen). Du skulde ikke sendt mig den indbydelse, Gregers.
GREGERS. Hvad! Det heder jo, at selskabet skal v?re for mig. Og s? skulde jeg ikke be' min eneste og bedste ven--
HJALMAR. Men jeg tror ikke, din far liker det. Jeg kommer jo ellers aldrig her i huset.
GREGERS. Nej, det h?rer jeg. Men jeg m?tte da se dig og tale med dig; for jeg rejser visst snart igen.--Ja, vi to gamle skolekammerater, vi er rigtignok kommet langt bort ifra hinanden, du; vi har nu ikke set hinanden p? sexten--sytten ?r.
HJALMAR. Er det s? l?nge siden?
GREGERS. Ja, det er det rigtignok. N?, hvorledes har du det s?? Du ser godt ud. Du er n?sten ble't fyldig og sv?r.
HJALMAR. Hm, sv?r kan man vel ikke kalde det; men jeg ser rimeligvis noget mandigere ud end dengang.
GREGERS. Ja, det g?r du; dit ydre har ikke lidt noget.
HJALMAR (i dystrere tone). Men det indre, du! Der kan du tro, det ser anderledes ud! Du ved jo, hvor forf?rdelig alting er styrtet sammen for mig og mit siden vi to s?s.
GREGERS (sagtere). Hvorledes g?r det din far nu?
HJALMAR. K?re, lad os ikke tale om det. Min stakkers ulykkelige far lever naturligvis hjemme hos mig. Han har jo ingen anden i hele verden at holde sig til. Men dette her er s? knusende tungt for mig at tale om, ser du.--Sig mig heller, hvorledes du har havt det der oppe p? v?rket.
GREGERS. Dejlig ensomt har jeg havt det,--havt god anledning til at gruble over mangt og meget.--Kom her; lad os g?re os det hyggeligt.
(han s?tter sig i en l?nestol ved kaminen og n?der Hjalmar ned i en anden ved siden af.)
HJALMAR (bl?dt). Du skal dog ha' tak alligevel, Gregers, at du bad mig til din fars bord; for nu sk?nner jeg da, at du ikke l?nger har hoget imod mig.
GREGERS (forundret). Hvor kunde du falde p?, at jeg skulde ha' noget imod dig?
HJALMAR. I de f?rste ?rene havde du det dog.
GREGERS. Hvilke f?rste ?r?
HJALMAR. Efter at den store ulykke var sket. Og det var jo s? naturligt, at du havde. Det var jo p? et h?ngende h?r, at din far selv var ble't trukket med ind i disse her--?, disse her skr?kkelige historierne!
GREGERS. Og derfor skulde jeg ha' noget imod dig? Hvem har bildt dig det ind?
HJALMAR. Jeg ved, du havde det, Gregers; for det er din far selv, som har sagt mig det.
GREGERS (studser). Far! Ja s?. Hm.--Var det derfor, at du aldrig siden lod mig h?re fra dig,--ikke med et eneste ord.
HJALMAR. Ja.
GREGERS. Ikke en gang i den tid du gik hen og blev fotograf?
HJALMAR. Din far sa', det var ikke v?rdt jeg skrev til dig om nogen som helst ting.
GREGERS (ser hen for sig). Nej, nej, kanske han kunde ha' ret i det.--Men sig mig nu, Hjalmar,--finder du dig nu nogenlunde tilfreds i din stilling?
HJALMAR (sukker let). ? jo s?m?nd g?r jeg s?; kan egentlig ikke sige andet. I f?rstningen kan du jo vide, at det var ligesom lidt underligt for mig. Det var jo s? rent forandrede forholde, jeg kom ind i. Men alt det andet var jo ogs? s? rent forandret. Den store ruinerende ulykke med far,--skammen og sk?ndselen, Gregers--
GREGERS (rystet). Ja vel, ja. Ja vel.
HJALMAR. Jeg kunde jo ikke t?nke p? at bli' ved med studeringerne; der var ikke en skilling tilovers; tvert imod; snarere g?ld; mest til din far, tror jeg--
GREGERS. Hm--
HJALMAR. N?, s? syntes jeg det var bedst--s?dan med et ryk, ser du-- at komme ud af alle gamle forhold og forbindelser. Det var is?r din far, som r?ded mig til det; og da han