Gildet PÃ¥ Solhaug

ᙴGildet P? Solhaug

The Project Gutenberg EBook of Gildet P? Solhaug, by Henrik Ibsen This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Gildet P? Solhaug
Author: Henrik Ibsen
Release Date: March 8, 2005 [EBook #15291]
Language: Norwegian
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK GILDET P? SOLHAUG ***

Produced by David Starner, Louise Hope and the Online Distributed Proofreading Team.

HENRIK IBSEN
SAMLEDE V?RKER MINDEUDGAVE F?RSTE BIND

KRISTIANIA OG K?BENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
CENTRALTRYKKERIET KRISTIANIA 1908
* * * * *
GILDET P? SOLHAUG
(1856)
* * * * *
FORTALE TIL ANDEN UDGAVE
"Gildet p? Solhaug" skrev jeg i Bergen i sommeren 1855, alts? for omtrent 28 ?r siden.
Stykket opf?rtes sammesteds for f?rste gang den 2. Januar 1856 som festforestilling til erindring om den norske scenes stiftelsesdag.
Jeg var dengang ansat som instrukt?r ved det bergenske teater og ledede alts? selv indstuderingen af mit stykke. Det fik en fortrinlig, en sjelden stemningsfuld udf?relse. Med lyst og hengivelse blev det givet, og s?ledes blev det ogs? modtaget. "Den bergenske lyrik", der efter sigende skal have afgjort de seneste politiske valg deroppe, svulmede p? hin teateraften h?jt i det fuldt besatte hus. Forestillingen endte med talrige fremkaldelser af forfatteren og af de spillende. Senere p? aftenen gav orkestret, ledsaget af en stor del af publikum, mig en serenade udenfor mine vinduer. Jeg tror n?sten, jeg lod mig henrive til at holde et slags tale til de forsamlede; jeg véd i al fald, at jeg f?lte mig s?re lykkelig.
Et par m?neder senere opf?rtes "Gildet p? Solhaug" i Kristiania. Ogs? dersteds blev det af almenheden modtaget med meget bifald, og dagen efter den f?rste opf?relse skrev Bj?rnson i "Morgenbladet" en varm, elskv?rdig, ungdommelig opsats derom. Egentlig var det ikke nogen anmeldelse eller kritik; det var snarere en stemningsrig fri fantasi, digterisk improviseret over stykket og over forestillingen.
Men s? kom den rigtige kritik, forfattet af de rigtige kritikere.
Hvorledes blev man i hin tid,--jeg mener i ?rene fra 1850 til omkring 1860,--en rigtig literatur-kritiker, og navnlig dramatisk kritiker i Kristiania?
Jo, det gik i regelen s?ledes til: Efter nogen tids forberedende ?velser i "Samfundsbladet" og efter oftere at have p?h?rt de diskussioner, som om aftenerne efter teatertid f?rtes p? Treschows kafé eller "hos Ingebret", begav den vordende kritiker sig hen i Johan Dahls boglade og lod sig forskrive fra K?benhavn et exemplar af J.L. Heibergs "Prosaiske Skrifter", om hvilke han havde h?rt sige, at de skulde indeholde en afhandling betitlet "Om Vaudevillen". Denne afhandling blev da l?st, grublet over og kanske tildels ogs? forst?et. Gennem disse skrifter blev man endvidere bekendt med en polemik, som Heiberg i sin tid havde f?rt imod professor ?hlenschl?ger og imod digteren Hauch i Sor?. Lejlighedsvis erfarede man deraf ogs?, at J.I. Baggesen (forfatter af "Gjengangerbrevene") allerede tidligere havde ?bnet et lignende felttog imod den store digter, som havde skrevet b?de "Axel og Valborg" og "H?kon Jarl".
Megen anden for en kritiker nyttig viden lod sig ogs? uddrage af disse skrifter. Af dem l?rte man f.ex., at en ret kritiker var p? smagens vegne forpligtet til at f?le sig forarget over hiater. Blev i et eller andet vers et s?dant uhyre p?truffet, kunde man v?re sikker p?, at de unge kristianiensiske kritiserende Jeronimusser, ligervis som Holbergs egen, udr?bte deres: Hillem?nd, verden st?r ikke til p?ske!
Og s? havde den datidige norske hovedstadskritik en s?regen ejendommelighed, hvis udspring jeg l?nge ikke kunde blive klog p?. Vore kritikere plejede nemlig, hver gang en begyndende forfatter udgav en bog eller fik et lidet teaterstykke opf?rt, at ger?de i en ustyrlig vrede og at geb?rde sig som om der gennem bogens udgivelse eller stykkets opf?relse var tilf?jet dem selv og de aviser, de skrev i, en blodig forn?rmelse. Som sagt, jeg grublede l?nge over denne besynderlighed. Endelig fik jeg rede i sagen. Ved nemlig at l?se det danske "M?nedskrift for Literatur" blev jeg opm?rksom p?, at gamle etatsr?d Molbech i sin tid havde plejet at betages af en sv?r vrede, n?r en ung digter udgav en bog eller fik et skuespil opf?rt i K?benhavn.
S?ledes, eller omtrent s?ledes, var den domstol beskaffen, der nu i dagspressen tog sig for at stille "Gildet p? Solhaug" for kritikens skranke i Kristiania. Den var for st?rstedelen sammensat af unge m?nd, der i kritisk henseende levede p? l?n fra diverse kanter. Deres kritiske tanker var for l?nge siden t?nkte og udtalte af andre; deres meninger var for lang tid siden formuleret andetsteds. L?negods var hele deres ?stetiske teori; l?negods var hele deres kritiske metode; l?negods var i et og alt, i stort og i sm?t, den polemiske taktik, de gjorde brug af. Ja, lige til sindsstemningen, s? var den l?nt. L?nt, l?nt var det alt sammen. Det eneste originale