Det hvide hus

Det hvide hus

The Project Gutenberg EBook of Det hvide hus, by Herman Bang This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Det hvide hus
Author: Herman Bang
Release Date: July 6, 2004 [EBook #12831]
Language: Danish
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK DET HVIDE HUS ***

Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed Proofreaders

HERMAN BANG

DET HVIDE HUS
-Die Kindheit ist der Grundton f��r das ganze Leben, Mama. Die anderen Farben werden nur aufgetragen. Als ich empfangen wollte, habe ich deine K?mpfe, dein Qual empfangen. In dem allgemeinen Chaos hielt ich nur eins f��r Gl��ck, weil ich f��hlte, dass es dich gl��cklich machte: Ruhe, Ruhe. Schon als Kind. Und das tiefste was ein Junge erf?hrt, daw Weib, ist meinen Augen nicht er?ffnet worden. Ich habe ja das Leben so lieb, Mama, ich weiss, wie stark das Leben ist, und atme leise mit dem Bl��tensduft der Liebe, aber das Beste ist doch immer meine Sehnsucht--ich bin ein Bettler am Wege, wenn die M?dchen an mir vor��berziehen in den Fr��hling hinaus....
-Und deine Werke, mein Sohn, hast du nichts erlebt, was du den Menchen geben kannst?
-Ich habe ihnen von meinen Schmerzen gegeben; das hat sie ger��hrt--f��r mich was es nichts, ich habe mein Herz dabei verschwendet ohne zu empfangen, ohne froh zu sein--
Georg Hirchfeld.

Long, long ago-- long ago.
Barndomsdage, jeg vil kalde Jer tilbage, Tider uden Nid, venlige Tider, Jer vil jeg gerne mindes.
Min Moders fine Trin vil lyde gennem lyse Stuer, og Mennesker, som nu er graa under Livets Byrde, vil le som de, der ikke kendte deres Sk?bne. Lad dem, som d?de, tale igen med milde Stemmer, og gamle Sange vil slynge sig gennem Mindernes Kor.
Men ogsaa bitre Ord vil lyde, tunge Ord, som de taler, der kender det bitre Opg?r med det tunge Liv.
Tell me the tales, that to me were so dear, long long ago long long ago.
Det var i Hjemmet i M?rkningsstunden.
Ude faldt der, sagte, Sl?r over Sl?r over den skinnende Sne. L?ngerne blev borte, de store Popler forsvandt. Kun Jens R?gter listede derovre ved Staldene med sin Lygte.
Inde sad vi, B?rnene, rundt paa Skamler. Stuen var stor, Krogene fjerne. Maaske var det, fordi der var saa m?rkt, at vi gemte Hovederne bag et Gardin.
Moders Stemme l?d saa sp?d, Klaverets Strenge klang mere som af en Harpe:
Tell me the tales, that to me were so dear, long long ago long long ago.
Sangen holdt op. Der h?rtes ingen Lyd. William, der sad Moderen n?st, var falden i S?vn paa sin Skammel.
-Mo'er, syng mer.
Der faldt lidt Lys over de hvide Taster, frem over alle M?bler og svandt. Jens R?gter nussede sagte forbi Vinduerne med sin Lygte.
-Mo'er, syng mer.
En D?r blev lukket op, saa varsomt. Det var Faderens.
Hr. Peder kasted Runer over Spange, som Helleliden over skulde gange. Saa l?fted han sit Anker, saa fik han bliden B?r og sejlede fra Danmark og fra de danske M?'r. Fagre Ord fryde mangt et Hjerte, fagre Ord har forvoldt mig Smerte, fagre Ord.
Det er tyst. Fin og rank ses Moderen som en Skygge. Tier Skyggen, h?res det store Ur.
Fagre Ord fryde mangt et Hjerte, fagre Ord har forvoldt mig Smerte, fagre Ord.
Ude l?ftes n?nsomt en D?rklink. Det er Pigerne, der vil h?re. Rundt om Lyset i Messingstagen paa K?kkenbordet lytter de efter, mens "Fruen synger".
Forkarlen lister ind. Tr?skoene har han forsigtig sat fra sig, og han l?ner sig til Stolpen ved Vandspanden.
-B?rn.
-Ja Mo'er.
-Syng med.
Moder l?fter sin R?st, slaar lidt fastere an i de sitrende Taster og synger igen:
Dejlig er Jorden, Pr?gtig er Guds Himmel, Skj?n er Sj?lenes Pilgrimsgang.
Lidt bange for M?rket kommer fra Krogerne B?rnenes Stemmer gennem Mulmet, f?rte af Moderens:
Gennem de favre Riger paa Jorden Gaa vi til Paradis med Sang!
Ude i K?kkenet sidder Pigerne endnu stille om det br?ndende Lys.
Mandfolke-Marie t?rrer en Taare bort med Bagen af sin barkede Haand:
-Den, siger hun, vil Fruen ha'e sunget, naar hun en Gang skal d?.
Alting er tyst. Kun det store Ur ved D?ren taler. Saa siger fra sin Krog en af Drengene sagte:
-Mo'er, syng igen den, jeg ikke forstaar.
Moderens Skygge tier endnu. Saa toner igen--men mere svagt--de harpelignende Taster:
Tell me the tales. that to me were so dear, long long ago long long ago--
Barndomsdage, jeg vil kalde Jer tilbage--?mme Tider uden Skyld og da Hjertet fo'r vel. N?nsomme Dage, da Taarerne var linde.
Barndomsdage, da Moder levede.
Jeg husker en Dag vi samlede Bromb?r--Mo'er, vi B?rn og Tine fra Skolen.
Ned i Gr?fter gik det og langs med Hegn l?b vi.
Vi B?rn blev h?ngende i Ranker og hvinede. Smurte var vi i Ansigterne, saa vi lignede Lars Smeds Unger.
-Se Drengen, se Drengen, raabte Moder.
Men Tine havde grebet en m?gtig Ranke, der prangede rigt