Ved vejen

Herman Bang
Ved vejen

The Project Gutenberg EBook of Ved vejen, by Herman Bang This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Ved vejen
Author: Herman Bang
Release Date: August 13, 2004 [EBook #13175]
Language: Danish
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VED VEJEN ***

Produced by Steen and Heidi Christensen and Distributed Proofreaders Europe

HERMAN BANG.

VED VEJEN

Kj?benhavn
1886

I
Stationsforstanderen skiftede Frakke til Toget.--Satan til lidt Forslag i Tiden, sagde han og strakte Armene. Han havde blundet saa smaat over Regnskaberne.
Han fik t?ndt en Cigarstump og gik ud paa Perronen. Naar han gik saadan op og ned, stram i T?jet, og H?nderne i begge Jakkelommerne, saa' man L?jtnanten endnu. Ogsaa paa Benene, de havde beholdt Rundingen fra Kavalleriet.
Fem-seks B?nderkarle var kommet og stod og skr?vede i en Klump midtvejs ud for Stationsbygningen; Stationskarlen sl?bte Godset frem, en enlig gr?nmalet Kasse, der saa' ud som' den var tabt ved Kanten af Vejen.
Pr?stens garderh?je Datter rev Perronlaagen op og kom ind.
Stationsforstanderen slog H?lene sammen og hilste.
-Hvad vil Fr?kenen idag, sagde han. Naar Stationsforstanderen var "paa Perronen" konverserede han i samme Tone, som han havde anvendt paa Klubballerne i N?stved i gamle Dage ved Kavalleriet.
-Gaa, sagde Pr?stens Datter. Hun havde nogle underlige daskende Gestus, naar hun talte; ligesom det var hendes Mening stadig at slaa den, som hun talte med.
-Forresten kommer Fr?ken Abel hjem.
-Allerede--fra Byen?
-Ja--a.
-Og der er stadig ingenting, der blinker? Stationsforstanderen spillede med h?jre Haands Fingre i Luften, og Pr?stefr?kenen lo.
-Der har De Familien, sagde hun. Jeg betakkede mig og l?b fra dem....
Stationsforstanderen hilste paa Familien Abel, Enkefruen og hendes ?ldste, Louise. De var ledsaget af Fr?ken Jensen. Enkefruen saa' resigneret ud.
-Ja, sagde hun, jeg skal hente min Ida-Yngst.
Enkefru Abel hentede afvekslende sin Louise og sin Ida-Yngst. Louise om Foraaret og Ida-Yngst om H?sten.
De tilbragte hver Gang seks Uger hos en Tante i K?benhavn. "Min S?ster Etatsraadinden", sagde Fru Abel. Etatsraadinden boede paa en fjerde Sal og levede af at male Storke, der stod paa t Ben, paa Terrakottasager. Fru Abel sendte altid D?trene af med alle gode ?nsker.
Hun havde nu sendt dem af i ti Aar.
-Hvad for Breve har vi ikke faaet denne Gang fra Ida-Yngst.
-Ja, de Breve, sagde Fr?ken Jensen.
-Men bedre at ha'e sine Kyllinger hjemme, sagde Fru Abel og saa' ?mt paa Louise-?ldst. Fru Abel maatte t?rre ?jnene ved Tanken.
De Maaneder, de var hjemme, tilbragte Enkefruens Kyllinger med at sk?ndes og sy ny Bes?tning paa gamle Kjoler. Til Moderen talte de aldrig.
-Hvordan skulde man holde det ud i denne Afkrog, om man ikke havde Familielivet, sagde Enkefruen....
Fr?ken Jensen nikkede.
Der blev Hundeglam henne ved Kro-Omdrejningen, og en Vogn rullede frem.
-Det er Ki?rs, sagde Pr?stefr?kenen. Hva' ska' de? Hun gik hen over Perronen til Laagen.
-Ja--Propriet?r Ki?r kom ud af Vognen--det maa De nok sige--ligger Madsen ikke der og faar Tyfus midt i den v?rste Tid, saa man maa s?rge for Stedfortr?der telegrafisk--og saa Fa'en vd, hva' man faar for Skrab ... Han kommer nu....
Propriet?r Ki?r kom ind paa Perronen.
-Landboh?jskole har han da--om det ku' hj?lpe--og det med bedste Karakter ... Naa--go' Morgen--Bai. Stationsforstanderen fik Haandslag ... Er der gi'et no'ne Omgange nede hos Jer? ... Og Konen?....
-Jo--Tak ... Saa De henter Forvalter idag....
-Ja--v?mmelig Historie--og just i den v?rste Tid....
-Naa--et nyt Mandfolk til Egnen, siger Pr?stefr?kenen og rangler med Armene, som om hun paa Forhaand gav ham n paa ?ret. Med lille Stations-Bentzen bli'r det saa halv syvende....
Enkefruen er febrilsk. Hun havde sagt det hjemme: Louise-?ldst maatte ikke gaa ud med de Brunelsst?vler.
Louise-?ldst's Sk?nhed er F?dderne ... Smalle Aristokratf?dder....
Og hun havde sagt det....
Fr?ken Louise var inde i Ventesalen og satte Sl?r. Fr?knerne Abel gjorde i udskaaret Bryst med Pibekraver, Stenkulsperler og Sl?r.
Bai gik om ad K?kkenet for at melde sin Kone Forvalteren ... Pr?stefr?kenen sad og dinglede paa den gr?nmalede Kasse. Hun tog Uhret op og saa' paa Klokken:
-Gud, hvor det Mandfolk g?r sig kostbar, sagde hun.
Fr?ken Jensen sagde: Ja--Toget synes at v?re ikke saa faa Minutter forsinket. Fr?ken Jensen talte ubeskrivelig korrekt, navnlig naar hun talte med Pr?stens Datter. Hun satte ikke Pris paa Pr?stens Datter.
-Det er ikke Tonen mellem mine Elevere, sagde hun til Enkefruen. Fr?ken Jensen var ikke saa sikker i de fremmede Ord.
-Men--dr er jo den dejlige Kone. Pr?stefr?kenen satte op fra Kisten og fr over Perronen mod Fru Bai, der var kommet ud paa Stentrappen. Naar Pr??stefr?kenen hilste hjertelig, saa' det ud som et voldeligt Overfald.
Fru Bai smilede stille og lod sig kysse.
-Gud forbarme sig, sagde Pr?stefr?kenen, faar vi ikke uventendes en ny Hane til Gaarden. Der er han!
De h?rte St?jen af Toget der borte fra og den st?rke Klapren, naar det gik over Aabroen. Langsomt kom det vuggende og pustende frem over Engen.
Pr?stefr?kenen og Fru Bai blev
Continue reading on your phone by scaning this QR Code

 / 50
Tip: The current page has been bookmarked automatically. If you wish to continue reading later, just open the Dertz Homepage, and click on the 'continue reading' link at the bottom of the page.