Min gamle kammerat

Min gamle kammerat

The Project Gutenberg EBook of Min gamle kammerat, by Herman Bang This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Min gamle kammerat
Author: Herman Bang
Release Date: April 27, 2004 [EBook #12168]
Language: Danish
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK MIN GAMLE KAMMERAT ***

Produced by Steen and Heidi Christensen and Distributed Proofreaders Europe, http://dp.rastko.net

Transcribers note: bold - fremh?vet = #/#

MIN GAMLE KAMMERAT.
En novelle fra Stille Eksistenser

Herman Bang

Til Julius Schi?tt.

Nej--er det dig--at man skulde tr?ffe dig her....
-Nej--men--du gode--det er Kristian--
-Ja--i egen h?je Person--nej, at man skulde tr?ffe dig--
-Men saa kom dog og s?t dig, Mand--saa n?r jeg ikke havde kjendt dig....
-Det tror jeg, naar man f?jter saadan om som du--saa har man let til at glemme sine gamle Venner.
-Nej, min gamle Ven--tvertimod, saa husker man dem just.
-Naa--et Paradox--saa kjender jeg dig igjen--du gamle--nej--at man virkelig skulde m?de dig en Gang....
--Men saa s?t dig dog d��r i L?nestolen, at jeg kan se paa dig: Jo, du er helt den gamle--paa Skj?gget n?r--det er blevet tykkere--husker du den Gang--du plejede de spirende Dun med L?gsaft--
-Aa ja--
-Og saa er Du blevet sv?r--
-Og du er stadig lige tynd--og du gaar stadig med for smaa St?vler.
-Det er blevet en Vane. Jeg tror ikke mere, jeg kunde undv?re det.--
Vi satte os. Ja--han var helt den gamle: de samme ?jne, blaa og troskyldige, den samme Latter, saa klar og trohjertet.
Jeg sad nogle ?jeblikke og saa paa ham. Saa sagde han:
-Vi sidder og ser paa hinanden og hver t?nker om den anden: Hvor han har forandret sig--i de otte Aar.
-Otte Aar--er det otte Aar--
-Ja, det er otte Aar.
Var det virkelig saa l?nge siden, vi havde set hinanden. I det ?jeblik syntes jeg, det var som igaar, vi havde siddet ved Studentersoldene sammen, sovet Side om Side paa Forel?sningerne, og pantsat Frakker for hinanden, naar det kneb og gaaet med hinandens St?vler--
Og det var otte Aar siden.
Vi talte om de gamle Dage. Om de gamle Pudsigheder, om Soldene, om vore f?rste Theaterforestillinger. Hvor Hjerterne dog havde haft let ved at banke i den Tid--
De gamle Navne dukkede op.
-Husker du ham--og husker du ham?
-Aa jo--hvad er der blevet af ham?
-Han er juridisk Fuldm?gtig--paa Vestkysten--blevet tyk og fed--
-Han var den kj?nneste af os--
-Det ser man ikke l?nger--
-Og Ramsay--den blonde--husker du, hvor er han? Husker du ham--Huen paa Sned over Lokkerne, Stokken i Lommen--et Blik paa Skraa til hver Dame paa Str?get--Naa, der var ikke Plads til ham paa Fortovet saa stolt gik han og erobrede en Verden ved hvert Skridt....
-Om jeg husker....
-Han talte altid for Kvinden om L?rdagen--og var altid forelsket--Hver Uge i en ny--Stakkel....
-Han er i Indien, tror jeg--
-I Indien--
-Ja--han var kommen paa Vejen nedad. De kaldte ham: "aan mig en Krone" og gik udenom, naar de saa ham paa Gaden.--Saa tog han sig sammen en Dag og rejste--
-Ja saa--til Indien. Ja, det er vel ikke det v?rste.
-Therkildsen--ham med den store N?se--mindes du--som altid spillede "Tanten" paa Salen--han er d?d ifjor--
Saadan dukkede Navnene frem--#den# var d?d, #den# kommen i Embede, #den# var gift, #den# blevet borte.
Vi sad saadan og snakkede. Saa blev der en Pavse, og hver t?nkte paa sit, maaske paa det samme.
Og uden n?sten at vide det, sagde jeg:
-V��d du--Kristian--vi er ikke mere unge nu.
-Tredive Aar.
-Ja--tredive Aar
-Og du--du er jo blevet "ber?mt".
-Ja--det er bleven sagt af en Rus i et L?rdagssold efter to. Men jeg vilde hellere v?re atten Aar....
-For at opnaa hvad?
-Opnaa hvad? Ingenting af det, jeg har naaet--du.
Min gamle Kammerat sad lidt. Saa sagde han:
-Ja du--jeg er tilfreds
-Men du gode Gud--vi snakker op om alle andre--og om dig faar jeg ikke det mindste at vide.--Hvad er du egentlig?
-Pr?st.
-Pr?st?
Ja--husker du ikke, jeg studerede Theologi?--Aa nej--det var jo #det#, vi talte mindst om. Jo--jeg er saam?n Pr?st.
-Hvor l?nge har du v?ret det?
-To Aar, min Ven.
-Og hvor?
-Paa Ly?.
-Paa--Ly?.
-Ja.
-Jasaa--det er afsides--hva'--
-Ja, det er det.
Jeg saa paa ham. Hvordan var det dog gaaet til. For?ldrene var jo rige. Deres Bal i Januar var det st?rste, jeg var til--dette dejlige Hus--paa Gammeltorv--med de to Lygter paa Porten--og den gamle Portner, som lukkede Porten saa lempeligt og sagte op og i--og de lune Trapper med T?pper opad Trinene,--og den runde godmodige Etatsraadinde med de rare klare ?jne, hun, som altid hjalp os, naar det kneb.
Og Elisabeth--ja--Elisabeth, S?steren--hvad var der mon blevet af hende?
Saa elegant hun var, rank og fornem--med det stille Smil, der forbl?ffede mig saa komplet--hvor var hun elegant og rolig som hun bar sit Hoved, og hvor hun hilste ... --hvor jeg havde sv?rmet for hende--min f?rste Forelskelse ... med Haabl?shed og gamle Blomster og et Billede jeg havde stjaalet af Kristians Album og som jeg sad og kyssede paa de filosofiske Forel?sninger....
Og nu--nu