Haabløse Slægter

Herman Bang

Haabl?se Sl?gter, by Herman Bang

The Project Gutenberg EBook of Haabl?se Sl?gter, by Herman Bang This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Haabl?se Sl?gter
Author: Herman Bang
Release Date: February 18, 2004 [EBook #11139]
Language: Danish
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK HAABLOSE SL?GTER ***

Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed Proofreaders

HAABL?SE SL?GTER
Herman Bang

Hvad jeg vil fort?lle paa disse Blade, er i Brudstykker et Livs Historie. Og jeg vil fort?lle det, uden at bekymre mig om, hvorvidt, hvad jeg fort?ller, bliver sk?nt siler ej, eller om det v?kker--enten Graad eller Latter.
William H?gs Liv synes mig levet til Advarsel; derfor har jeg nedskrevet den Ulykkeliges Levnedsl?b.

FORORD[*] TIL TREDJE UDGAVE
"Haabl?se Sl?gter" udsendes i dette Bind for tredje Gang--akkurat fem og tyve Aar efter sin Fremkomst.
Bogen har haft sin Sk?bne, som man siger, at alle B?ger har. Den f?rste Udgave blev udsolgt paa Grund af en offentlig Anklage. Den anden Udgave forblev usolgt paa Grund af den samme Anklage, som i mange Aar fjernede mig fra Bogk?bernes Skabe.
Til sidst var der vel ingen mer, som troede, at alle de st?vede Bog bunker "Haabl?se Sl?gter" nogensinde skulde flyttes fra Forl?ggerens Loft uden som Makulatur.
Alligevel gik det anderledes.
For en ti-tolv Aar siden huskede Menneskene pludselig den gamle Roman, som hed "Haabl?se Sl?gter". De ikke blot huskede den. De spurgte endog deres Boghandler, om den endnu var at faa til K?bs. Og lidt efter lidt svandt Bunkerne paa Loftet, til der slet ikke var flere "Haabl?se Sl?gter" tilbage.
[Fodnote *: Til 3die Udgave, der udkom 1905 paa det Schubotheske Forlag, den sidste Udgave Bang selv bes?rgede og som han kaldte den "endelige", skrev han dette Forord.]
Det Schubotheske Forlag har ment, at en Bog, der har haft en Lod som denne: at v?re l?nge glemt for igen at blive husket--at den Bog har forsvaret sin Plads mellem de B?ger, som vil leve en Stund endnu.
Den udsendes altsaa atter.
Meget har jeg ikke rettet i den. I mine andre Romaner bliver jeg ikke tr?t af at file og "g?re bedre". Men i "Haabl?se Sl?gter" nytter det saam?n ingen Ting. Den er nu en Gang saa god og saa daarlig som den er. At eftergaa "Stilen" er umuligt. For Bommerterne er vist altfor mange. At eftergaa selve "Bogen" er ligesaa umulig. Den vilde sikkert kun blive ringere, hvis et ?ldre Menneske gav sig til at gaa i Rette med, hvad et ungt Menneske skrev--fordi han f?lte det.
I "Haabl?se Sl?gter" er det Pulsslaget der maa redde V?rket. Den har ingen Adkomst til at leve endnu, hvis ikke dens Pulsslag endnu levende kan fornemmes.
Herman Bang Marienlyset, August 1905.

F?RSTE BOG
SOM MAN SAAR--
PROLOG
Det var en gammel Sl?gt, graa af ?lde i Landet. Stamtavlen fortalte, at den en Gang havde haft Forleninger baade paa Fyn og Sj?lland og i Jylland, men det var rigtignok l?nge siden, og i de sidste Par Hundredaar var det gaaet tilbage med Storheden. Familien levede ubem?rket, nogle drev Handel, andre drev Haandv?rk, der var vel ogsaa studrte Folk imellem, thi Sl?gten var stor; men intet ragede op, alt var det ganske middelmaadigt og stilf?rdigt. De fleste havde vel endogsaa glemt deres store Stammenavn.
Men henimod Slutningen af det forrige Hundredaar kom en enkelt Gren af ?tten til Kr?fter.
Det var som Jurister, denne Linie udm?rkede sig: dens Medlemmer svang sig op til de h?jeste Poster, h?je Titler og Kors fra alle Lande blev atter Attributer til Navnet. Det var strenge, viljehaarde M?nd, som forstod at arbejde, og som vidste, hvad de vilde. De skyldte deres Jernflid og deres st?rke Hjerner deres Lykke.
Men ved Siden af Dygtigheden og den anstrengte Flid gik i hele Sl?gten en vis urolig Excentricitet, en Hang til Overdrivelse i alt, som skaffede sig Udslag paa forskellig Vis. Fornyeren af Sl?gtens Anseelse var ivrig Pietist, han skrev gudelige B?ger og tugtede sit Legeme med al Slags P?nitense. Hans Hustru var letsindig og flagrende; hun elskede at give og stjal fra sin Mand for at tilfredsstille sin Lidenskab. Undertiden under den daglige Husandagt lo hun over til B?rnene ligesom et Barn og kastede Papirskugler paa Tjeneren. Hun skrev ogsaa Vers, hvor der var megen Tale om Hyrder og smukke Hyrdinder af noget letf?rdige S?der. Hendes Lidenskaber var overmaade heftige i alt.
Det var Stamfor?ldrene.
Deres Datter gjorde dem, som det synes, adskillig Sorg. Hvorledes det egentlig har forholdt sig, er ikke godt at sige. Vist er det, at Fr?kenen var, hvad man s?dvanlig kalder noget let paa Traaden. Saa blev hun nok forf?rt af en adelig Officr og forskudt af Faderen; men Moderen underst?ttede dem troligt--de blev siden gifte--indtil de forsvandt i M?rket.
S?nnen gik i Faderens Spor. Han havde hans Jernflid, hans hurtige Blik og
Continue reading on your phone by scaning this QR Code

 / 104
Tip: The current page has been bookmarked automatically. If you wish to continue reading later, just open the Dertz Homepage, and click on the 'continue reading' link at the bottom of the page.