Faedra

Faedra, by Herman Bang

The Project Gutenberg EBook of Faedra, by Herman Bang This eBook
is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no
restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it
under the terms of the Project Gutenberg License included with this
eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Faedra Brudstykker af et Livs Historie
Author: Herman Bang
Release Date: March 1, 2004 [EBook #11396]
Language: Danish
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK FAEDRA
***

Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed
Proofreaders

Herman Bang
F Æ D R A.
BRUDSTYKKER AF ET LIVS HISTORIE.

Kjøbenhavn
1883.

FØRSTE DEL:
FORHISTORIEN.

I.
Nu var Thorsholm alt, hvad Maag'erne havde tilbage. Før havde
skiftevis en Jens og en Jørgen Maag--de to var Slægtens
Yndlingsnavne--fra Thorsholm af eiet og styret over Landet fire Mil i
Omkreds lige til Fjorden, og Ætten havde hørt til de rigeste i hele
Jylland.
Syg efter Ære havde Slægten altid været, og ydre Glands elskede de.
Sønnerne holdt til ved Hove, og Døtrene fik bestandigt stort Gift.
Ogsaa til Udlandet drog de--de yngre Børn--og man havde ofte hørt Ry
af dem baade paa Valpladser og i Hofsale.
Kun to af Slægten var det gaaet ilde.
Erik var den ene. Høit var han steget i Gunst ved det fjerne Hof, hvor
han havde slaaet sig til Ro efter mange Eventyr, saa høit, at Landet
styredes mer af ham end af Kongen selv. Men saa en Dag styrtede han
dybt: Øxen knuste den Hals, en Dronnings Arme havde omslynget.
Den anden var en Kvinde.
Ellen Maag var saare smuk med Slægtens krusede Mund og store
tungsindige Øine.
Velhavende var hun ogsaa--Maagerne var endnu rige--og Ellen havde
haft Beilere nok. Men hun havde kun Afslag til Frierne og blev
siddende hjemme. Saa hændte det en Sommer--da Jomfru Maag var

tredive Aar--at Kongens yngste Søn paa Vejen hjem fra et fremmed
Hof kom i Besøg paa Thorsholm. Den unge Prins var nitten Aar og
smuk, og han blev paa Gaarden i fjorten Dage.
Om Aftenen holdtes Taffel under Lindene. Men efter Gæstebuddet gik
Jomfru Ellen ofte ved Prinsens Arm, og de talte fortroligt, mens det
mørknede. Saa, naar Natten faldt ind, og Gæsterne søvnigt brød op fra
Drikkelaget, var Jomfru Ellen tidt under Prinsens fagre Ord forsvundet
under Humlehavens Ranker, hvor Duften laa krydret og tung.
Da den unge Prins var borte, gik Livet paa Thorsholm igen sin vante
Gang, og Sommer blev Høst, og Lindealléerne, de blev gule og
tyndedes. Ellen var bleg og trist; sky for Mennesker blev hun ogsaa, og
tilsidst lagde hun sig tilsengs: hun vilde ingen se. En Morgen fandt man
hendes Lig i Graven.
Disse to var de Maagers Slægtsagn.
Men forfængelig og pragtsyg havde hele Slægten været og en egen
Tørst havde den haft efter at naa det yderste i alt. Maade kendte de ikke
i noget. Derfor kom der ogsaa Tider, hvor det gik tilbage med Ætten:
snart bortsolgtes en Skov, snart afhændedes et Stykke Jordegods, for
stort skulde det stadig være paa Thorsholm.
Christen Maag ødte Resterne. Det gik saa galt, at han solgte Gaardens
Kobbertag for at skaffe Penge til sine Daarskaber dernede i Versailles,
og da han kom hjem, lidt før den store Revolution, var han en forarmet
Mand. Hans franske Tjener, en ung Knægt, som han havde fisket i
Paris, og som forstod lige godt at bage Omeletter og at pudre et Haar,
tættede for Vinduerne i det østre Taarn: og han polstrede Væggene med
alle Husets gamle Tæpper--Maag var blevet svært kuldskær i
Udlandet--og pakkede ud en Mængde Billeder af nøgne Hyrdinder,
som sov paa Silkepuder, eller legede letfærdigt med Hyrder. Saa levede
da Maag med Jacques, saaledes hed Tjeneren, baade Sommer og Vinter,
godt gjemt bag de polstrede Vægge med de kælne Hyrdinder, og der
gik adskillige Aar.
Men da de franske Soldater under Bernadotte kom herop, var der ved

den Afdeling, som kamperede ved Thorsholm, en ung, sortøjet
Marketenderske, som sang sydfranske Sange og havde Zigeunerblod i
sine Aarer. Hun kom undertiden om Aftenen op til Jacques, der var en
køn Karl endnu, og som altid havde en Flaske Cognac staaende i
Køkkenskabet.
Maag saa hende nogle Gange og gav sig i Snak med hende. Det var saa
længe siden han havde talt fransk med nogen kvindelig Person.
Marketendersken sang for ham, og Sproget og Sangen fremelskede en
Erotik, der vel nærmest smagte som Potpourri af gamle Erindringer,
men som alligevel førte Jeannette til Altret med den gamle Maag.
Ægteskabet blev ikke lykkeligt.
Christen lukkede sig snart igen inde med Hyrdinderne fra
Regentskabets Tid, og Jeannette led af Hjemvé. Hun blev mager og
huløiet, og hendes Sind var tungt.
Til Tider tilbragte hun hele Dage i et af de