Enkens søn

巾

Enkens s?n, by Herman Bang

The Project Gutenberg EBook of Enkens s?n, by Herman Bang This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Enkens s?n
Author: Herman Bang
Release Date: April 27, 2004 [EBook #12167]
Language: Danish
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK ENKENS S?N ***

Produced by Steen and Heidi Christensen and Distributed Proofreaders Europe, http://dp.rastko.net

Transcribers note: bold - fremh?vet = #/# italics - skr?skrift = /

Herman Bang
ENKENS S?N.
F?rste del af Stille Eksistenser

Til FREDERIK BJERING.
Da Rigsgrevinden af Waldecks Valg til Priorinde for Klosteret blev bekjendt i Eisenstein, vakte det megen Kritik. Det var godt nok at v?re Enke efter en Helt fra Gravelotte, men derfor omstyrtede man dog ikke de ?ldste Ordensregler og blev Priorinde, naar man kun var et Par og tredive Aar. Men saadan gik det, naar man var protegeret af Hoffet.
Harmen pustede sig op rundt ved Stiftsfr?knernes smaa Te'er og efter Bibell?sningerne, naar alle var samlede. Fr?ken von Salzen strammede sine Kappebaand og talte om en Adresse til hendes Durchlauchtighed Protektricen.
Men da Grevinden--fin og bleg og lille var hun, saa hun n?sten blev borte under det lange Enkesl?r--f?rste Gang havde talt i Ordensforsamlingen med sin Stemme, der l?d som et frygtsomt, bedr?vet Barns; og da de gamle Stiftsdamer en Uges Tid havde set Priorinden vandre sin Aftentur op og ned i Lindealleen med sin S?n under Armen, Otto Heinrich, en Kr?ltop, der kun var ti Aar og allerede lige saa h?j som sin Moder--hvor t?t gik de ind til hinanden--begyndte de gamle Damers Sind at mildnes.
Og da Priorinden f?rste Gang havde set Stiftsfr?knerne til Te og stille hyggende havde gjort Honn?rs i sin Salon, hvor de gamle Damer spillede Whist rundt ved opslaaede Borde--paa V?ggen hang Kaptejn von Waldecks Billede med Flor og Krans af Immorteller; den lokkede Otto Heinrich gav Kavaleren, bragte Skamler og en ny Kop Te--da var Stiftsdamernes Modstand brudt.
Da de gamle Hj?rter f?rst var t?et op, blev den lille Priorinde snart som en Datter, for hvem de alle blev M?dre, de gamle. Og Otto Heinrich--han drev sit Spil med halvhundrede "Tanter".
Ikke deres ?ldste Kat, ikke en Gang Fr?ken von Salzens Moppe, levede mere i Fred for hans Kaadhed. Hans lyse Drengelatter klang gjennem de stille Gange.
-Det er Drengen, sagde de gamle Damer,--den Dreng ta'r Livet af En. Der #maa# en Ende paa det.
Og den Dag, Otto Heinrich rejste--han skulde paa Kadetskolen i Berlin, det var den h?je Tid--gr?d hele Klostret.
Priorinden fulgte ham. Og da hun kom tilbage, tog hun atter stille op sin Dont i de hv?lvede, halvm?rke Klosterstuer, hvor Fr?knerne strikkede uforstyrret og Yndlingskattene snurrede i Fred.
Nu var der blevet stille i Klostret.
Noget sj?ldnere saa Priorinden ogsaa Stiftsdamerne til Te nu, og kom de paa Visit, tog Fru von Waldeck altid imod dem i den lille Stue. Der blev ikke mere fyret i Salonen. Damerne lod, som om de ikke m?rkede det. Priorinden maatte jo spare: der kom en Tid, hvor "Drengen" skulde bruge Penge.
I det stille Liv blev Mandag Ugens store Dag. Da fik Priorinden Brev fra Otto Heinrich. Mange Gange l?ste hun de store, klare Drengebogstaver--der stod n?sten altid de samme S?tninger med de samme Ord.--F?rst l?ste hun dem alene; men siden kom Stiftsdamerne for at h?re nyt om "Drengen", og Brevet blev l?st igjen og om igjen--vel de hundrede Gange.
Hver Jul og Sommer kom Otto Heinrich hjem. Hvor han dog voxede. Slank og fin var han i Uniformen. Priorinden saa ud som hans S?ster, naar hun spaserede ved hans Arm.
Men den gamle Spilopmager blev han ved at v?re. Hvad han fandt paa! Sidste Nyaarsaften, da han indhyllet i et langt Lagen gik gjennem Kapelgangen--den hvide Dame viste sig der f?r et D?dsfald--havde han n?r taget Livet af hele Klostret.
God var han--ejegod. Hvor var han ikke glad Juleaften--rigtig et Barn endnu--naar Stiftsdamerne, havde t?ndt "Drengens" Tr? i den store Sal, og den lange Kadet stod og skoggerlo, druknende under Svampeholdere og de filerede Vasket?jsposer og Str?mperne, som gamle H?nder havde h?klet og strikket.
Han lo, og han sang, og han takkede. Og han svingede sin Mor.
-Otto Heinrich, Otto Heinrich! hvor du kysser mig ...
-Ha, ha! m?rker du mit Skj?g, lille Mor.
-Ja, det kommer!
Sidste Juleaften havde han ogsaa kysset Fr?ken von Salzen. Med et fly'er han til og tager hende om Hovedet--Fr?ken von Salzen havde sin Strudsfjersturban paa, af ?gte Fjer--og kysser hende ... midt paa Munden.
-Tak, tak! sagde han.--Tusend Tak!
-Men Otto Heinrich! raabte Priorinden, Otto Heinrich dog!....
-Saa, saa! Fr?ken von Salzen slap l?s. Den Dreng er dog for maladroit. (Fr?ken von Salzen rystede af Forn?jelse) Aldrig bliver han voxen, sagde hun til Stiftsdamerne.
Fr?ken von Salzen havde stukket "en Halvtredser" ind mellem Otto Heinrichs sex broderede Lommet?rkl?der.
*